Blog Image

Birgittes Blog

Endelig

Januar 11 Posted on Mon, January 03, 2011 17:39

Endelig fik jeg en blog, noget jeg har haft lyst til længe, nu er den der.

Det er sjovt at følge andres måske er det også sjovt at have sin egen.

Tja, hvad er det nu man bruger tiden på, af og til kan det være svært at forstå endnu et år er gået, og hvad var det egentlig der skete. Hvad har du lavet i året der gik?

Jeg synes ofte der er så mange muligheder og så mange ting jeg gerne vil udrette, når jeg kikker tilbage vil jeg også gerne se at der er sket noget.



Vi kom lige til

Velkommen Posted on Mon, January 03, 2011 17:31

Vi kom lige til

Vi boede i en lille landsby, i en nedlagt købmandshandel, og var egentlig ved at være færdige med at renovere hus og have.

Der havde vi boet siden 1997 og der var både værksted til min mand og vores søn, og der var en have og flere drivhuse, hvor jeg kunne boltre mig, med mine skøre ideer.

Af og til længtes vi ud af byen, ud på landet. Vi havde kikket på forskellige gårde, og talt om at flytte når sønnen ikke længere var afhængig af den lokale landsbyskole.

Tilfældighederne ville at vi pludselig “kom til at købe en gård”.