Noget af det første, der blev beskåret i haven var Dronningebuskene, her kan man tydeligt se at de er kommet igen. De var væltet og eneste mulighed var, at skære helt nede ved jorden. Det er så snart 3 år siden.

I går gik jeg igang med, at rydde et stykke hvor bla. ranunkel buske og brændenælder kæmpede om pladsen. Alle andre planter i det område var også forvoksede. Alt er klippet ved jordoverfladen.

Når der skal ryddes så stort et stykke, er det lige med at vide om, der er planter der med fordel kan bevares. I dette stykke er der to bonderoser, der ikke har været i blomst længe. De skal selvfølgelig “evakueres” inden, der klippes med en græsslåmaskine.

Denne lille størrelse vil jeg tro er begyndelsen til en Guldregn, bladene ligner de blade, der er på stammen af Guldregnen der står lige i nærheden.
Nu er der en masse grenaffald, der skal flyttes, og en overvejelse om hvad jordbunden skal dækkes af. Græs – Flis eller ??