Blog Image

Birgittes Blog

Montbresia

August 12 Posted on Wed, August 08, 2012 07:37

Rød eller orange?

Om den er rød eller orange kan jeg ikke lige vælge.
Flot er den, Montbresiaen der står under det store Valnødde træ.
Bladene står næsten konstant med bevægelse på, og jeg tror der er lidt
vindomsust. Er man i nærheden af planten, kan man høre bevægelsen i
bladene. Det er lidt pudsigt.
Der er masser af planter, stauder, roser, buske i haven, og kun denne
“hører jeg sige noget”

smiley



Rugbrød

August 12 Posted on Mon, August 06, 2012 09:50

Rugbrød

Jeg har bagt rugbrød næsten ugentligt, siden jeg fik surdej af en kollega.
Nu efter snart 1½ års forsøg, hvoraf de fleste er blevet spist her i huset.
Nogen måske kun af hundene. Ser det ud som om jeg har fundet en god blanding.
Jeg er selv ret godt tilfreds med konsistensen af brødet, det er luftigt lidt
svampet og med masser af korn. Det har en god smag, og surdejen fungere.
Jeg har flere portioner stående, dels for at være sikker på at have, hvis en
portion en dag ikke virker længere. Dels hvis der kommer en forbi og gerne
vil have en portion.
Jeg kan godt lide mit rugbrød, og der købes ikke længere
færdigt lavet rugbrød, der spises kun det hjemmebagte.



Mursten

August 12 Posted on Sun, August 05, 2012 07:13

En mursten

En mursten, eller ?
Her er næsten mursten nok til at lægge gulv i drivhuset. Naboen holder ferie
og en af de ting der skulle laves i ferien, var at lægge gulv i drivhuset.

Sådan kan vi alle have vores sjove planer for sommerferien, jeg har forskellige
ideer. Der er haven, der er mit værksted og der er “rodebutikken”.
Nu skal det være, der skal ryddes op, smides ud eller gives væk.
Beslutningen er taget, rummet vil blive tømt inden for de næste 3 uger.
Vi starter i dag – malerier – ting og sager – alle mulige ting. Ud – væk – videre.



Forhindringer

August 12 Posted on Sat, August 04, 2012 08:37

Forhindringer

Udviklingen skal man ikke stå tilbage for, heller ikke en udvikling man måske
ikke lige kan se formålet med.
Derimod må vi jævnligt holde tilbage for diverse store lastvogne der holder
på vores vej, enten for at læsse af eller læsse på. Eller også bare fordi de nu har
valgt vores vej at parkere på. Efterhånden er det sådan at man ligesom forventer
der skal være noget der forhindrer en i at køre herfra når man køre, da det sker
så ofte.
Der er to veje, et spor til DSB og et spor til os. Vores er til venstre. Derimellem
var der sat jernstænger op, med brædder imellem. Det var bare ikke nok, for det
kan flyttes hvis man skulle få lyst. Eller det kan væltes og ligge og flyde – rode
i vores vejbane.

Nu er der sat “Hans Engel klodser” op hele vejen fra svinget og op til Bryggervej!!

De vælter ikke i stille vejr.



Trappe

August 12 Posted on Fri, August 03, 2012 07:55

En dag i Jørgens ferie blev brugt til, at bygge en trappe.

Den går fra terassen og ud i haven

Eller også går den fra haven op på terassen



Blå

Juli 12 Posted on Fri, July 27, 2012 07:26

Smuk blå himmel

Igen en dag med flot sol og dejlig sommer hele dagen. Her er 18 gr. allerede
så det skal nok blive en af de lune dage.smiley



Rødbladede Fredløs

Juli 12 Posted on Thu, July 26, 2012 06:33

Rødbladede Fredløs

Rødbladede fredløs er plantet i skovbunden. Den står sammen med
en lilla salvia, og lilla prydløg, langs med stien der er lavet, hen under valnødden.
Planen er at masser af forårs løg, og hosta og andre stauder skal have
lov til at brede sig. Måske bliver her også plantet rhododendron, det kan
kun tiden vise.
God dag til dig, det bliver helt sikkert lige så flot vejr som i går. smiley



Pelargonier

August 12 Posted on Wed, July 25, 2012 06:43

Pelargonier

Den nye i samlingen, alene farven betyder jo jeg var nødt til at købe den!!

Noget nyt og noget gammelt, noget lånt og noget ?
Nogen af ordene lånt fra et gammelt ordspil, der bruges i anden forbindelse.
Det passer dog rigtigt godt på min samling af pelargonier. I år er samlingen
supleret af to der er købt, og en “genbrugs” jeg fik da naboen flyttede.

Jeg er begyndt, at flytte blomster ud på verandaen. Her en fersken, en hvid og en
rød pelargonier, desuden en lilla “ørepineblomst”, som dufter skønt af citrus.

Det gamle træ strygebrædt, fulgte med blomsterne derud.
To nye pelargonier, og resten er de overvintrede, den med de flotte lidt specielle
blomster, har også en speciel lidt krydret duft fra bladene. Alle plantet i lerpotter,
igen en af mine svagheder. Her vil jeg sige at pelargonier og lerpotter klær hinanden rigtigt godt.

Den endelige parkering af mælkejungerne. Det er vist rigtigt mange år siden
de blev brugt til mælk.



« PreviousNext »