Blog Image

Birgittes Blog

Måske

Hverdagen Posted on Fri, September 02, 2011 08:34

Roser, Rød Solhat, en af Dalbys havebøger, en krimi, rødvin og skønne buketter
Måske kender de mig bedre end jeg tror?
Der blev holdt en reception i går inde på jobbet.
25 år samme sted, det må jo også være lidt af en bedrift, i disse dage.
Nuværende og tidligere kollegaer kom forbi, og jeg havde nogen hyggelige timer.
Selvfølgelig får man ikke talt med alle men dejligt at så mange kom.
Jeg fik en flot tale af chefen, Jørgen kunne næsten ikke genkende mig.
De havde da også haft en del problemer med dette arrangement,
da det altid er mig, der bestiller blomster, kørsler med mere
var der jo pludselig flere ting der måtte spørges til.
Tilbage er opklaringen af hvorfor der var to buketter fra blomsterhandleren,
når der kun skulle bruges en.
Sjovt synes jeg det var at skrive en mail
“kære blomsterhandler, det er mig hermed en fornøjelse at bestille blomster
til mit eget 25 års jubilæum”

God dag til alle kryds fingre for godt vejr, vi får gæster i aften.



Søndag

Hverdagen Posted on Mon, August 29, 2011 06:25

Det var et underligt vejr her søndag, bedst som jeg var gået ud for at nusse i haven,
kom der vand. On and of hele dagen, så regnede det så var det tørvejr.
Det blev ikke til meget have sjov.
Derimod blev der lagt en menu for maden fredag aften, hvor der kommet et par stykker
forbi til lidt hygge. Noget let – noget vi ikke har prøvet før –
– og noget af det prøvesmagte vi i går.
Enkelt – let og lækkert.
God dag til dig



Hverdagen

Hverdagen Posted on Sun, August 28, 2011 09:19

Efter en uges tid hvor dagene bare er forsvundet, og der ikke har været tid til at komme i haven, kan jeg her til morgen glæde mig over at solen skinner, og det måske ligner ude vejr denne søndag.
Nogen har i ugens løb fjernet grene, der har ligget i haven længe, så nu er scenen ligesom forandret, og en bunke flis ligger klar til at blive fordelt, til mit nye “stisystem”,
et system, der vist kun findes inde i mit hoved.
Søndagsrugbrødsbagning, skal der også være tid til, lidt gardinoplægning, og måske
overvejelser/forsøgsmad af noget af det mad, der skal serveres når der kommer gæster næste fredag aften.

Billeder er på vej



Udflugt

Hverdagen Posted on Thu, August 25, 2011 06:16

Onsdag havde jeg fri, og vi kørte til Knuthenborg safaripark

Hvor vi så baby giraffer

Skønne hvide ulve

Store sibiriske tigre

Næsehorn

Og en masse andre dyr, vi var heldige med vejret og med tidspunktet, der var ikke så mange mennesker.



Blomster

Hverdagen Posted on Wed, August 24, 2011 08:03

Hvid og grøn

En af de nye sankts hans urter, hvid og grøn.

Fri idag, på vej til Knuthenborg sammen med “feriebørnene”

God dag.



Søndag

Hverdagen Posted on Sun, August 14, 2011 10:50

Det virker næsten som om det allerede er efterår. Det har været halvkedeligt vejr hver aften, når jeg er kommet hjem fra job i denne uge.
Så bliver det ikke til så meget udenfor,det er småkoldt når man tager afsted om morgenen, og ligeså når man kommer hjem.
I går var jeg ude noget af dagen, og det blev mest til lidt smånussen omkring blomsterne i potterne, som har fået så rigeligt vand i ugens løb.
En lille tur ned til banen, hvor jeg vidste der var en speciel sankts hans urt,
jeg har taget en pæn buket, måske slår den rødder.
Ellers kan jeg gå ned og grave den op, inden Bane Danmark begynder deres store gravearbejde dernede, så vil den alligevel forsvinde……
God søndag.
Hvad laver du ?



Regnbue

Hverdagen Posted on Wed, August 10, 2011 06:27

Der var kommet vand i går. Det så man tydeligt på turen hjem Holbækmotorvejen
havde flere steder søer af regnvand. Vel hjemme var det tørvejr, det havde dog
regnet hele dagen. Græsset er nu så højt at det ligger i tuer, fordi det har fået
så meget vand det sidste par uger.
Vel plantet foran tv for at se nyheder omballaden i London, begyndte det
at buldre på taget på teressen. Det styrtede pludselig ned.
Da regnen lidt senere stilnede af viste den skønneste regnbue sig over himmelen.
Så smuk.
Det er ellers meget længe siden jeg har set regnbuer, nu har jeg haft den
fornøjelse to gange inden for kort tid.



Der går

Hverdagen Posted on Mon, August 08, 2011 06:10

Der går ikke en dag, uden jeg har en skøn

naturoplevelse. Enten med naturen eller med dyree, på en eller anden
måde. Herude har jeg langt mere fokus på naturen omkring mig, end
tidligere. Her brager den igennem, i det øjeblik man er oppe – vågen.
Enten fordi nogen af dyrene omkring os, er lige udenfor vinduerne, eller
fordi vejret – solen eller regnen på forunderlig vis fremhæver detaljer der
er skønne.
God dag til dig.



« PreviousNext »