Blog Image

Birgittes Blog

Ynglingsstrik

Januar 11 Posted on Sat, January 08, 2011 11:54

For nogen tid siden faldt jeg for en strik trøje som jeg bare måtte lave. Man laver ærmerne først, derefter strikker man rundt og rundt, lidt frem og tilbage, for tilsidst at stå med den færdige trøje. Uden andre syninger end at hæfte ender.
Nu ser det ud som om “Bagtanker” bliver færdig i dag. Det ville da være dejligt. Billed kommer måske senere. Når først den er færdig, kan jeg begynde på den anden trøje som jeg også faldt for som strikkekit, fra Fanø.

Strik – UFOer, der ligger strikkede stykker, der kan gøres færdige til trøjer, som bliver samlet med strik og stof. Noget jeg har kopieret fra en dyr designertrøje, som jeg syntes var interessant at lave efter, der gik sport i at få lavet en detaljeret kopi som fik samme udtryk som den originale trøje. Forstykke og ærmer har strik ryg og hætte og ærmer er også af stof, og der er en applikation på ryggen. Indtil nu har jeg lavet 3 trøjer – olivengrøn – flaskegrøn – turkis.



Ting alle vegne

Januar 11 Posted on Mon, January 03, 2011 17:40

Da vi kom, var det som om tiden havde stået stille. Stuerne i det gamle stuehus stod som en slags “mindestue”. Her stod værelserne og stuerne uberørte som de havde stået siden man var flyttet over i det nye stuehus for måske 40 år siden. Det var lige som en tidslomme. I det gamle stuehus er der to soveværelser, det ene med kommode og toiletbord, og taburet, samt klædeskab og natbord. Måske engang lyserøde. Når man åbner skuffer og skabe vil man opdage at der stadig ligger/hænger tøj fra dem der engang boede her. Der står også et servante bord, med marmor bordplade, og et servante stel ovenpå inde i skabet står potten. Soveværelsesmøblementet er meget mørkt, der er også kommoder og toiletbord med spejl i samme mørke træ. I det inderste værelse hænger en sød lampe, med en glaskuple.

Vi har ting stående på gården, som vi ikke nænner bare at smide ud. Der er stole i forskellige afskygninge, der er borde, en rød bænk, et rødt bord og flere røde skabe(måske noget fra Sverige). Stuen var fyldt med reoler der var fyldt med bøger, romaner, historiske bøger af forskellig slags, der er 10 store flyttekasser der er fyldt med bøger. Man smider da ikke bøger væk ?På loftet stod en masse, flere garderobeskabe og kister, fyldt. Der er et gammelt legetøjs tog i træ, der er gamle dukker, syskrin fra alle de quinder der har haft tilknytning til stedet. Der er en gammel rejsekuffert(skabskuffert)sådan en der står lodret, og som deles på midten når man åbner den. I den ene side kan man hænge tøj på bøjler, i den anden side kan man lægge tøj i skuffer. Den minder mig om en film fra min barndom, med Marx brothers hvor de er om bord på et krydstogtsskib

Der er kurve, porcelæn noget gult og noget med blomster, der er et kaffestel, gamle gryder, mælkejunger, en væv der stod på loftet, gamle ure, alt der har været brugt til landbruget for 50 eller flere år siden? Lige noget for ”en rigtig bonderøv”, en lysegrøn tallerkenrække og strygebrædder af træ, vaskebrædder og en masse malerier.

I den ene stald står også to gamle hestevogne, og der er en stor stabel gamle mursten. Helt sikkert noget nogen ville bruge engang.På loftet stod en masse, flere garderobeskabe og kister, fyldt. Der er et gammelt legetøjs tog i træ, der er gamle dukker, syskrin fra alle de quinder der har haft tilknytning til stedet.



Endelig

Januar 11 Posted on Mon, January 03, 2011 17:39

Endelig fik jeg en blog, noget jeg har haft lyst til længe, nu er den der.

Det er sjovt at følge andres måske er det også sjovt at have sin egen.

Tja, hvad er det nu man bruger tiden på, af og til kan det være svært at forstå endnu et år er gået, og hvad var det egentlig der skete. Hvad har du lavet i året der gik?

Jeg synes ofte der er så mange muligheder og så mange ting jeg gerne vil udrette, når jeg kikker tilbage vil jeg også gerne se at der er sket noget.



« Previous