Blog Image

Birgittes Blog

Dagens billed

Haven Posted on Thu, May 05, 2011 20:34

Tilfælde eller planlagt?

Jeg ved det ikke, og denne tunnel kan tilstadighed forbavse mig. Om det er noget der er lavet bevidst eller tilfældigt ved jeg ikke. Charmerende finder jeg det dog.



Hvad er det?

Haven Posted on Tue, May 03, 2011 06:17

White Wings,

Felix Crousse,

Sarah Bernhart,

Celebration,

Celebrity,

Spark and Fire,

Løgpakker med disse lå i Føtex, og kostede 20-30 kr.
Så jeg tænkte det prøver jeg, til den pris fint nok.
Da der var 6 forskellige og jeg ikke er god til at vælge,
tog jeg da en af hver, nå ja blomster for 180 kr
i en have på ca 7.000 kvm, det er vel ikke så galt?
Forbavset blev jeg ved kassen, da det kun kostede mig kr. 60

smiley



Fredag

Haven Posted on Fri, April 29, 2011 16:01


Dagens billed: Rosa Mundi

Skelettet til drivhuset er sat op, der mangler ruderne, inden tomater eller andre sjove ting tager deres indtog. Måske skal noget af den høje hæk også ned inden glassene kommer i.

Der er gravet buksbom op, metervis for der skal lægges teresse i en del af haven. Husene har fået noget kalk inden, det bliver så hvidt at se på i solen.



Gulv

Haven Posted on Sat, April 23, 2011 08:30

Så er vi næsten klar til at lægge sten

Der kan være 10 mursten på en sækkevogn, traileren har været fyldt 2 gange

Der går 23 på en række, der er lagt 6 rækker, og vi er næsten

halvvejs, det bliver så godt.



Haven

Haven Posted on Fri, April 22, 2011 08:11

Jeg har en masse potter stående, havde en del med mig,
da vi flyttede ind. Har også fået lidt undervejs, når nogen
havde lidt i overskud.
Desuden bliver der gravet planter op, som lige får lov til
at lande i en potte midlertidigt.
I går ledte jeg efter potter med løvstikke, jeg vidste jeg havde
noget med selv, og jeg har også fået noget af Lone sidste
efterår. Jeg fandt det også tilsidst. Ikke i en potte, næ
ovre blandt alle mine hvidløg og roser.
Hvidløgene har det fint, der er ingen der spiser skuddene.
Roserne derimod, tja måske kommer der blade på.



Ferie

Haven Posted on Wed, April 20, 2011 06:27

Påskeferie ……. om lidt!

Dagens billed: Udgravning til drivhus er klar, grus er hentet i grusgraven.
Jeg glæder mig……..



Hverdagen

Haven Posted on Tue, April 19, 2011 17:11

Dagens billed

Af en skøn blå himmel.



Alle

Haven Posted on Mon, April 18, 2011 06:22

Alle gode gange tre – nå nej.

Faktisk er det fjerde gang Jørgen sætter et drivhus op til mig.

Der blev målt op i den del af haven der vender mod nord,
og drivhuset lægges langs hækken, i en afstand så man kan
komme rundt og klippe hæk.
Begyndelsen til sokkel blev lagt i går. Så skal der graves af,
der skal lægges gulv af mursten, inden huset sættes op.



« PreviousNext »