Så lægges der vilde planer, efterhånden som træer fældes og gårdspladsen, tager form, danner der sig ideer og tanker, om hvordan gårdspladsen kan anvendes, så den passer ind i vores liv. Det skal nok blive godt.
Der er blevet knækket grene i stykker så æblegrenene nemmere kan gå ned gennem vores flishugger. De træstykker som er hule, kan måske anvendes til noget andet end brænde.


Det var helt rart at komme ud og få noget frisk luft, solen har skinnet hele dagen, og der var ingen blæst. Det er bare skønt, fuglene fløjter, og solen skinner og på marken hopper en hare. Heldigvis var der snor i hundene.