Blog Image

Birgittes Blog

Naja

Maj 12 Posted on Tue, May 22, 2012 22:03

Det er en varm maj aften, der er 25 grader, og solen har skinnet næsten hele dagen.
Hjemme er der travlt, man maler båd, bilerne er kørt ned i svinget dels for ikke at
blive sprøjtemalet, dels for at forhindre andre i at komme til at køre ned ad grusvejen.

De sidste dage er gået med at dække af, og afmontere alting, og gøre klar
til at male. Der er brugt rigtigt mange timer her på forpladsen.
Jesper og Jørgen har næsten været uden for rækkevidde, af samme årsag.

Nå står den derude, og skal tørre og hærde op.

Så skal alting monteres og klargøres og så skal den i vandet igen.
Lige nu må det gerne blive sommer.



Spor

Hverdagen Posted on Tue, May 22, 2012 06:29

Hvis det en dag skulle ske, at nye gæster ikke finder vej, vil det ikke undre mig.
Fordi hvem ville køre ind et sted hvor der med flere skilte er afmærket, at der
er indkørsel kun for arbejdskørsel?

Den smukke sno vej som man kan køre ad, når man kommer fra Lejre siden,
og ind gennem Kisserup er midlertidigt lukket, da DSB renovere broen over
Bryggervej.
Så vi skal køre den anden vej, ad Landevejen, mellenm Hvalsø og Særløse.
Når man så kommer ned til vores lille grusvej er der igen skiltet med
indkørsel forbudt, og arbejdskørsel tilladt.

Ikke med et ord kan man se, at der faktisk stadig bor nogen.
Her langt ude midt på marken,
I det mest idlylliske naturskønne område du kan tænke dig.
Harerne render rundt på den nye vold som BaneDanmark har lagt ved siden af
den nye 10 meter brede arbejdsvej.
Rådyrene er her stadig, og Uglen har fundet lidt længere ned ad på markerne.
Jeg håber dette dyre liv også er her når DSB får deres nye spor, og kan køre med
tog der kører hurtigere og hyppigere. Støjsvage skulle de også være.
Det kræver bare at de tog der kører her, er de nye tog, og ikke de gamle der
støjer. 6 minutter tjener man på en rejse mellem Sjælland og Jylland!

6 minutter.

God dag til dig