Traditionen tro
Nogen ting er hyggelige og rare at holde vedlige. Så torsdag aften bagte jeg
lagkagebunde. Idet jeg ikke er super fortrolig med den nye ovn, bagte jeg to.
Den første blev sort, fik lige rigeligt varme!
Blev så sort at end ikke en kniv kunne redde den og bringe den til at være
bare i nærheden af det fine selskab.
Her taler vi om at det fine selskab består i
Jordbær syltetøj
Flødeboller
Flødeskum
Og ikke at glemme, den fornøjelse at blive taget med i byen.
Der er altid glæde når der kommer en lille let negerbollelagkage forbi til
eftermiddags kaffen.
Åh du ved – vi bruger det vi plejer- en kagedej, en storspand syltetøj, noget flødeskum og 1 bakke negerboller
Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmm
Kan du sende mig billedet og opskriften på mail, for så vil jeg straks sende ideen videre, til Tilde, mens hun stadig har mindre børn, tror drengene vil elske den kage, og at “kan selv”, ifh. alle de svære kager Tilde selv plejer at lave.
Fordelen ved denne kage, er at mens unger er små, og tiden til gæster og gaver er lang, kan de selv med nogen hjælp lægge kagen sammen. På den måde går tiden hurtigere.
Sjovt når i sådan har fået skabt jeres egen tradition. Jeg har aldrig set denne lagkage model andre steder. Men jeg må nok nøjes med at se på den, som diabetiker er det nok lidt for vovet.