Et par af de fire fuchsiaer, der kom i kælderen i vinter, står nu med masser af knopper,
de blev plantet om i krukker i weekenden, så der bedre er plads til at vande. Jeg har
ikke tidligere prøvet at sætte fuchsiaer til overvintring, med denne succes, vil jeg
dog sørge for der er plads til at sætte dem væk. Man kunne jo også tænke i andre
flotte farver. Jeg ved der findes rigtigt mange i mange forskellige farver. Tror endda
der findes foreninger – klubber der interessere sig meget op i disse blomster. Hele weekenden gik i havens tegn, med graven, hakken, riven og planten. Der er
stadig et stykke jord, bag det gamle stuehus, der skal ryddes for tidsler, brændenælder
og små træer. Stykket bliver dog mindre og mindre.
Desuden vokser bunken med ukrudt, småsten, rødder og grene. Planen for disse
bunker er at de ender i mergelgraven, når vi igen kan køre på marken.
Krukkerne på gårdspladsen fik en tidlig renovering, stedmoder blomsterne blev
kasseret, de visnede ned, og lå bare ovenpå jorden, gad vide om det var myrer
eller andet kryb, eller måske regnvand der var skyld i det?
Desværre rådnede de, så det var ikke nok at klippe dem ned.
Den blå lobelia der var købt, er sprunget ud og er hvid. Hortensiaerne er flyttet
længere frem på gårdspladsen, så nu er der snart potter over hele gårdspladsen.
Præcis som der plejer at være om sommeren