Blog Image

Birgittes Blog

Lysegrøn

Haven Posted on Tue, November 01, 2011 06:05

En flot lys grøn, lyser op sammen med en rosa lyng, og lidt husløg

Så er jorden i potterne dækket, og de blå krukker kan stå og pynte
her i efteråret, hvor der er langt til den nærmeste blomst.



Weekend på vej

Haven Posted on Fri, October 28, 2011 06:18

Om lidt er der weekend, så håber jeg på godt have vejr. Helst tørvejr så
jeg kan få ordnet det sidste ude i haven. Måske også få taget nogle
fotos, så jeg har lidt at glæde mig over i den kommende inde tid.
Inden weekenden, ligger lige en arbejdsdag hvor jeg håber det ikke
tager nær så langt tid at komme ind på job som i går.
Der var tæt tåge, som lå som en gevaldig dyne over vejen.
Jeg håber at vintertiden giver lidt ude tid når man kommer hjem i næste uge,
fordi når det er mørkt når jeg kommer hjem, når jeg ikke ud i haven i
hverdagen.
Menu i går: Bøffer, kartoffeltern, grøntsager og bearnaise.
God dag til dig.



Onsdag

Haven Posted on Thu, October 27, 2011 17:40

Der er ikke noget så smart som en hjemmearbejdsdag, dels kan man sove
to timer længere om morgenen, dels kan man spare mindst to timer i transport.
Som sidegevinst er der: arbejdsro.

Aftenen gik i Holbæk Strikkecafe, med 26 deltagere, alle iklædt egen strik.
På et tidspunkt i løber af aftenen, sad jeg og holdt øje med damerne og kikkede
rundt, næsten alle sad og strikkede, en sad og broderede og jeg sad med
hækletøj.

Dagens menu: Æggekage med bacon, ost, skinke og purløg.



Jord under neglene

Haven Posted on Thu, October 27, 2011 06:30

Tirsdagen gik som planlagt med at få ryddet op i og omkring haven,
sådan at de ting der står i potter kan klare sig vinteren over.
Desuden fik jeg tømt de nye trækar delt hostaerne og sat dem i potter.
Hortensiaerne blev også plantet over i en plastik potte og sat i drivhus.
Der mangler lige tre planter der skal i jorden på en eller anden måde,
men ellers kan Kong Vinter godt indfinde sig i min have.
Roser, pæoner, tulipan og andre løg og stauder er plantet, potterne
er tømt og kan komme indenfor vinteren over.
Nogen roser der ikke har det så godt lige nu, er sat i potter og i drivhus.
Altid godt med fridage der går som planlagt og rent luksus når man så
ikke behøver at tænke på at handle eller lave mad.



Lavendel

Haven Posted on Tue, October 25, 2011 09:49

Uha hvor er det skønt med sådan et par fridage, som kan stå i havens tegn.
Ikke så tosset en måde at anvende en uges “sommerferie” på.
I går fik jeg tømt de to store trækar uden for på forpladsen, hvis det bliver
lige så meget vinter er det rart man ikke skal passe på når man kører rundt og
fjerner sneen fra vejen.
Den sorte trætrillebør blev også tømt, nu kan jeg få malet metallet rødt
her i vinter, og måske sørge for at lægge plastik indeni før den plantes til.
Lavendelerne blev plantet foran drivhuset, langs de nye roser. Der er også
lagt vibeæg, og andre små løg ud foran drivhuset.
Desuden blev 2 solhatte, en kærmindesøster og en tvetand, plantet mellem løgene.
10 sorte spande blev plantet til med tulipaner og narcisser. Jo der sker noget.
I dag skal jeg helst nå også at få vandet godt igennem.
Have sat tingene fornuftigt i drivhuset så det kan stå sådan indtil foråret,
lige nu har jeg både hortensiaer og tulipaner i potter, og krydderurter der inde.



Løg – rosa – purpur – hvide

Haven Posted on Mon, October 24, 2011 09:18

Løg i 3 forskellige nuancer, i massevis blev gravet ned på to timer.
Tre forskellige nuancer, lige under valnøddetræet. Desuden blev der
plantet silkepæoner ved sydsiden af drivhuset, og bagved drivhuset.
Som Katja sagde, havde jeg ikke helt forstået formålet med drivhuset,
jeg planter udenom.
De sidste blomster kom i vinterhi, heldigt Lone lige var forbi og gav et
nap med. De to store blå krukker, er meget tunge at håndtere.
Nu er de tømt for fuchiaerne, der er kommet ned i kælderen.
Der blev også sat to buksbom, rester fra hækken, i to potter.
Nu er jeg spændt på om de vil gro. Jeg var i haven indtil det blev mørkt.
Tilbage er at få tømt de sidste potter inden vinter, og ryddet pladsen
foran drivhuset. Finde ud af om hostaerne skal blive i potter vinteren over,
og finde ud af hvor lavendelerne skal plantes.
Hvis det holder tørvejr, satser jeg på at få kørt lidt brænde i tørvejr.



Grønt

Haven Posted on Sun, October 23, 2011 09:16

Løvstikke, rabarber, peberrod, kørvel, persille og mynte er plantet langs
nordsiden af drivhuset. Målet for dagen er at alle stauder og alle løgene
kommer i jorden i dag.
Desuden skal de to store trækar og trillebøren tømmes for planter og de
planter skal plantes. Dagliljen der stod ved stue muren, skal også plantes
igen, den flyttes også ud i nærheden af valnøddetræet.



Roser Roser Roser

Haven Posted on Sun, October 23, 2011 08:59

Der var gravet 23 huller fredag, lørdag fik jeg plantet alle roserne, og fik
Jesper til at grave yderligere 20 huller.
Foran drivhuset er nu plantet roser, der skal have noget at vokse op ad.
Rundt ved flagstangen er plantet de roser der blev hentet oppe i skoven,
og nye roser. Der er sat løvefod imellem den inderste krans, og nu er der
overvejelser igang, hvor skal hostaen ned, hvor skal lavendelen ned, og
Sankts Hansurterne.
Der blev også påbegyndt en fræsning af den ellerod der er udenfor på
pladsen, der skal anlægges en kopi af et længe blomstrende bed vi havde
i den gamle have.
Der lå allerede morgenbrød på bordet da vi stod op, de unge mennesker
havde det med da de kom hjem i morges kl. 5, gad vide hvornår Katja og
Jesper kommer op til overfladen?



« PreviousNext »