Blog Image

Birgittes Blog

Huller

Haven Posted on Fri, October 21, 2011 19:14

En tidlig tur til Roskilde, bytte ting og sager, og tidlig hjemme igen, gik turen
ud i haven, for at grave huller.
Nu har Katja lavet huller i hele haven, 23 blev det til, imens har jeg lavet 6.
Katjas er langs den Rosenbue, der allerede var lavet ude ved flagstangen.
Der er leveret 20 roser, desuden er der gravet 12 op i skoven.
Der skal plantes roser og løg og løvstikke, purløg, kørvel, rabarber,
sanktshans urt og løvefødder. Desværre begyndte det at regne. Så vi gik ind.
Det bliver nemt i morgen, hvor jeg “bare” kan gå og “dumpe” roser ned i
hullerne. Fedt, der mangler kun huller til løgene.



Roser Roser Roser

Haven Posted on Mon, October 17, 2011 06:22

Lørdag fik jeg sat de to lyserøde hortensiaer ind i drivhuset, jeg håber de får en
bedre start til foråret end hvis de stod ude. Desuden blev der plantet lide flere
Sankts Hans urt, som jeg havde fået af en kollega. Håber de vil vokse selvom
de ikke først får lov til at slå rødder.
Søndag var det roser der blev hentet, først fik vi plantet i min søsters have,
bagefter fik jeg gravet 14 huller til de førset 14 roser. De 10 hentet i går i
Gadstrup en fin jubilæumsgave, de 4 fra mit jubilæum.
Løgene må ventet til jeg får de sidste løg hjem i slutningen af denne uge.
I håb om at plante en anelse symetrisk.
Nu er det store bed inde i gården nedlagt, og venter på græs såning, og der
er ryddet langs huset, og lagt sten langs stuen og langs muren mod syd.
Snart er der: Fliser, græs og æbletræer inde i gården.



Snart

Haven Posted on Fri, October 14, 2011 06:10

Det er i denne weekend vi skal hente de roser som vi har bestilt. Så bliver
det store bed ved stalden helt nedlagt og ryddet for planter, buske og
ukrudt. Jeg håber på godt have vejr, så jeg kan komme i jorden. Der var
en lilje der blev gravet op, og den skal helst i jorden igen.
Måske skal jeg også en tur omkring naboen, hvor der er pæoner fra
denne have som kan graves op og komme hjem igen, inden de flytter.
Andre små planter som lungeurt, hasselurt og pileurt, kan måske også
finde vej hertil. Desuden er der også ormefri hindbær, det vil da ikke være
så tosset, når jeg nu har planer om at få bær i haven?
Kryds fingre for godt vejr.



Løg og æblemos

Haven Posted on Tue, October 11, 2011 06:19

Der er bestilt løg, der er bestilt roser. Nu skal jeg ud med skovlen og grave,
så jeg venter lige på regnen holder op.
Der er lagt løg i drivhuset, og i potter der står i haven, desuden skal der
lægges løg, under valnøddetræet. Der er der alligevel noget der ligner
skovbund, så midt i alt det grønne vil det lyse op med løg.
Der er også planer om at lave et bed udenfor på forpladsen,
der er der alligevel en gammel elmerod, der ikke helt er væk endnu.
Vi havde tidligere et ovalt bed med planter der blomstrede over lang tid,
og det forsøger vi nu at “kopiere”
Æbletræerne skal også beskæres, dels er de for store, dels vil det også
være en fordel at formindske høsten lidt, da vi absolut ikke kan anvende
alle de æbler der kommer.
Lige nu har vi en æble bane ude på græsset. Jo to er tilfredse, de to sorte
render rundt og spiser æblerne.
God dag til dig.



Knokler

Haven Posted on Sun, October 09, 2011 10:07

Lørdag

Der var lige tryk på sidste weekend, hvor olietankene fra kælderen kom op.
En af Jespers venner gav et nap med og på forholdsvis kort tid havde de
fået to olie tanke op fra dybet.
En af de opgaver jeg altid har anset for umulig.
Nu har vi pludselig et rum der er dobbelt så stort og kan rumme lager til
piller til fyret. Med de sidste to vintre, er det bare med at være forudseende.

Jeg derimod var på nødde jagt, valnødde jagt.
Valnødderne findes i flere udgaver og det er noget med at vænne sine øjne
til at se forskel på det der er nødder og det der er andre ting. Visne blade
for eksempel.
Der er grønne, sorte eller brune nødder at kikke efter, alt efter om nødderne
er faldet ned fra træet med skal på og i starten ligger og er grøn. Eller om
skallen har åbnet sig på træet og kastet nødden ned uden skal.
400 nødder blev det mindst til, inden jeg stoppede. Den dag.
Her et billed fra tidligere høst.



Søndag

Haven Posted on Tue, September 27, 2011 06:07

Søndag startede med brunch ude i Gadstrup, så det var sent på dagen inden jeg
kom ud i haven. Der blev lavet lidt stiklinger, sankts hans urt hentet nede ved
banen, den har slået rod, så det kunne godt lade sig gøre.
Desuden blev der lige bestilt løg pakker, og roser.
Rose de Rechts, Jacques Cartier og New Dawn.
Lidt blomst gik der i søndag alligevel.



Roser

Haven Posted on Thu, September 08, 2011 06:15

Mandag aften gik med at studere roser. Hvilke roser skal der vælges, hvordan vokser
de, hvornår blomstre de og hvilken farver har de?
Der er roser jeg har haft, som jeg skal have igen “Rosa Mundi” og “Rose de recht”
desuden har jeg en drøm om at få roser som vokser henover en indgang,
eller hen over en bænk – lige som et loft. Det er så flot at se en rose i 4 meters
højde blomstre.
Lige inden det blev mørkt, var der en sneglevandring, samtlige potter blev løftet og
alt der lignede snegle blev fjernet.

Tirsdag var jeg hjemme, heldigvis med fint vejr når nu det skulle være sådan.
Jeg endte med at være i haven fra 10 – 18, fik ryddet bag drivhuset, fik sat en
del potter i drivhuset, potter der er på vej ned i kælderen inden frosten.
Desuden fik jeg pottet de bonderoser, som blev gravet op for et stykke tid siden.
Der var skud på det meste, og det der ikke havde skud, blev lagt ned i jorden igen.”
To snegle fundet.

Onsdag, ikke meget have – sent hjemme – vi var ude og kikke på de nye lokaler
som mit job flytter til inden for de næste par uger.
En enkelt snegl.



Løg

Haven Posted on Thu, September 08, 2011 06:06

Søndag var have dag med åbne haver flere steder, blandt andet ude på landevejen,
hvor jeg var heldig og finde en hel masse der lige skulle med mig hjem.
Jeg fik også sat fem forskellige tulipanløg i potter, nu kan jeg spændt
vente og se hvordan de kommer. Hvert forår er der en kamp her i haven,
den ene går og venter på at blomsterløgene får lov til at visne ned, den anden
klipper græs og alt grønt der er i græsset.
På den måde overlever løg nok kun en sæson.



« PreviousNext »