Blog Image

Birgittes Blog

Resultat

Juli 12 Posted on Fri, July 20, 2012 10:00

Mælkejungerne

Her er det færdige resultat af mit ihærdige arbejde den anden dag. Det lykkedes
mig efter megen søgen at finde to potter, der kan bruges til indvendige beholdere.
Kanten fylder ikke så meget og farven er nogen lunde neutral.
Nu skal de nye “kunstværker” sættes på plads, der hvor jeg har tænkt de skal stå.



Mælkejunger ?

Juli 12 Posted on Thu, July 19, 2012 06:41

Mælkejunger

De stod på loftet, i pulterrummet, to mælkejunger. Så stod de i stalden, sammen
med alle de andre ting, og jeg syntes “de kan da bruges til noget”

Så nu skal det være, i går ledte jeg i mine gemmer, fordi jeg har brug for to
potter, der lige passer i hullerne foroven. De skal have præcis den størrelse,
hvor potten hænger i kanten, og ikke er for stor og grim udenfor mælkejungen.
Der skal være plads til jord til blomsterne, og det skal se fornuftigt ud.

Lige nu står potterne med de ny plantede pelargonier, og suger vand til sig,
i det nye tørre jord, de fik da jeg plantede dem. Jeg fandt nemlig to potter til
formålet. Resultat: Det foto må du få senere. Det øs regner.
Så det er ikke fotovejr.smiley



Agurketid ?

Juli 12 Posted on Wed, July 18, 2012 06:58

Agurketid

Det vrimler med agurker lige for tiden, vi kan godt og vel tage både til
frokost og til middag. Jeg kan rigtigt godt lide egne agurker, de smager
ligesom bedre. Det var dog lige før de havde det for fugtigt, dels er det
ikke voldsomt med sol der er tidlig skygge, og så havde jeg kun
udluftningspumper på to af vinduerne lige i starten. Det fik vi dog rådet
bod på, efter at de sidste to pumper blev sat i.

I drivhuset står nu også de pelargonier fra sidste sommer, jeg synes dog de
er lidt langsomme til start. Måske fik de ikke lys nok, i foråret. Det må gøres
bedre næste forår.smiley
Der er blomster i en del, og de har en hvid bænk helt for sig selv, man bør
nemlig alligevel ikke sætte sig på bænken.



Gemt

Juli 12 Posted on Mon, July 16, 2012 07:02

Lavendel

Gemt i en gammel skotøjsæske, finder jeg lavendel blomster. Høstet i den
tidligere have, som var fyldt af de lavendler jeg lavede en sommer.
Lavendelen lysere i blomsten end, dem jeg har i haven nu.
Hvis have jeg fik de stiklinger fra kan jeg ikke huske.

Nu har jeg rystet blomsterne mange gange, og siet det flere gange, og står
sikkert med frø til flere lavendel marker.
Det skal da forsøges, at så nogen af disse. Selvom min succes med lavendler
mest er når jeg laver planter med stiklinger.smiley



Blomster

Juli 12 Posted on Sun, July 15, 2012 07:50

Porcelænsblomst

For et godt stykke tid siden købte jeg to porcelænsblomst, de har siden købet
blomstret uafbrudt. Med mange blomster hele tiden.
Derfor var det ikke to gange jeg tænkte da der atter var blomster hos den lokale
købmand, af samme slags, dog i andre nyancer.
Så nu har jeg fem af slagsen. Tror de skal samles i en fælles potte.

Jeg strandede i drivhuset, midt i en kæmpe regn/tordenbye lødag eftermiddag.
Så blev tiden brugt på at omplante husløg i lerpotter, de to ting klær hinanden.
Desuden satte jeg pelargonie stiklinger, af det afklip jeg havde fra dagens studsning
af to pelargonier, en mørke rød og en lyserød. Begge lidt ranglede at se til, måske har
jeg ikke været god nok med saksen da de skulle ud af vinterhi.
God søndag til dig. Solen skinner lige nu.smiley



Bål

Juli 12 Posted on Sat, July 14, 2012 08:23

Skøn sommeraften

Det var en skøn sommer aften i aftes, ikke varm men stille så man kunne
sidde længe ude og nyde aftenen. Vi kunne høre køerne brøle over hos
“naboen”, ikke den nærmeste, men den der bor tættest på med køer.
Da vi gik ind, viste det sig at et rådyr stod nede midt på marken og
brølede. Når man ellers ser disse rådyr er det ikke til at forstå at de kan
brøle på denne måde, det lød mere farligt end da køerne brølede. Man er
ikke i tvivl om at det var køerne der “muhede” derimod kan jeg da stadig
undre mig over at høre rådyrede brøle på denne mærkelige måde.smiley



Storvask

Juli 12 Posted on Wed, July 11, 2012 16:13

Storvask

Med udsigten til regn i flere dage, valgte jeg at sætte mine orkideer til vask,
jeg mener, jeg kan jo lige så godt kombinere det kedelige med det praktiske?
Så fik vi ikke mere vand den dag.
Tilgængæld er vindueskarmene nu til at komme til med en støveklud, hvis
det skulle være. Det kan ellers være svært at komme til, for stuerne er til
hverdag fyldt med disse planter i alle mulige farver.
De har blomstret næsten uafbrudt, siden de kom op fra kælderen kort efter
jul. Man kan ligesom sige at Orkideerne afløste vores julepynt. Af en eller
anden grund, kommer der stadig nye skud med blomster, på de planter der
ellers havde været i blomst en gang.
Her må jo også være godt at være for en orkide.smiley



Blomster

Juli 12 Posted on Tue, July 10, 2012 07:32

Et par af de fire fuchsiaer, der kom i kælderen i vinter, står nu med masser af knopper,
de blev plantet om i krukker i weekenden, så der bedre er plads til at vande. Jeg har
ikke tidligere prøvet at sætte fuchsiaer til overvintring, med denne succes, vil jeg
dog sørge for der er plads til at sætte dem væk. Man kunne jo også tænke i andre
flotte farver. Jeg ved der findes rigtigt mange i mange forskellige farver. Tror endda
der findes foreninger – klubber der interessere sig meget op i disse blomster. Hele weekenden gik i havens tegn, med graven, hakken, riven og planten. Der er
stadig et stykke jord, bag det gamle stuehus, der skal ryddes for tidsler, brændenælder
og små træer. Stykket bliver dog mindre og mindre.
Desuden vokser bunken med ukrudt, småsten, rødder og grene. Planen for disse
bunker er at de ender i mergelgraven, når vi igen kan køre på marken.
Krukkerne på gårdspladsen fik en tidlig renovering, stedmoder blomsterne blev
kasseret, de visnede ned, og lå bare ovenpå jorden, gad vide om det var myrer
eller andet kryb, eller måske regnvand der var skyld i det?
Desværre rådnede de, så det var ikke nok at klippe dem ned.
Den blå lobelia der var købt, er sprunget ud og er hvid. Hortensiaerne er flyttet
længere frem på gårdspladsen, så nu er der snart potter over hele gårdspladsen.
Præcis som der plejer at være om sommeren



« PreviousNext »