Jeg kan rigtigt godt lide rugbrød, med kerner i. Der er bare så meget købe rugbrød jeg ikke bryder mig om.Jeg kan også godt lide at bage. I sidste uge faldt jeg i snak med en kollega, der bager rugbrød med surdej. Vi kunne hurtigt blive enige om at hjemmebagt rugbrød var sagen, og snart var jeg den lykkelige ejer af en portion surdej. Det skulle jo prøves, selvom det ikke er så meget jeg befinder mig i vores nye køkken.
Glad indtog jeg køkkenet i fredags, og gik igang med surdejen,
jeg havde glemt at spørge hvor stor en portion, der var i opskriften.
Hurtigt fandt jeg ud af, at den 3 liters skål jeg anvendte til formålet,
ikke var stor nok! Så jeg hældte over i en 5 liters skål, inden det var forsent.
Til natten var overvejelserne om de 5 litere var nok?

Lørdag fik jeg nærlæst opskriften og kunne konstatere, at der var dej nok til
2 forme på 4,5 litere. Jeg havde kun 2 forme på til halvdelen af dejen!
Så ned i brugsen for at købe flere forme, de var godt nok ikke særligt store,
men det var ikke lige sagen for mig, at køre mod Roskilde!
På en lørdag, i myldretiden, hvor Ledreborg har “Livsstils messe” – vi kender
køerne der holder både mod Lejre og mod Gevninge og mod Roskilde.

Nu har vi så to store brød liggende i fryseren, og 4 små brød liggende i brødkassen,
jeg kan godt lide smagen, og kernerne. Jesper har spist spegepølsemadder på rugbrød, jeg tror han glemte at smage på brødet, og Jørgen synes ikke det smager af ret meget.
Pyt jeg er igang med at bage, rugbrød- og jeg kan godt lide rugbrød.