Køkken

Ups der røg væggen

Hele køkkenet skulle tømmes, tapet fra væggene skulle dampes af, køkkenskabe skulle rives ned, gulvet skulle afhøvles, der skulle isoleres og der skulle sættes loft op. Der var en lille spisekrog og et lille køkken, og så var der et vindfang ud til bagtrappen. Den væg kom J&J til at rive ned.

Pludselig stod vi med et meget større rum, hvor vi kunne lave det køkken med kogeø og spiseplads som vi gerne ville have. Køkkenet blev tegnet ud fra det muliges kunst. Vi vidste hvad vi gerne ville have, og det fik vi, plus lidt mere.

Resultatet blev et rum som vi faktisk opholder os rigtigt meget i. Man kan sidde derude og snakke, Jesper kan lave lektier og holde Jørgen med selskab når han laver mad. Det er om muligt mere et samlingspunkt end tidligere.