Blog Image

Birgittes Blog

Lodden Løvefod

Oktober 12 Posted on Tue, October 30, 2012 06:22

Ud over den ugentlige rugbrøds bagning, gik noget af søndagen med at plante.
De store potter med Lodden løvefod blev endelig plantet. Da jeg fik dem, var
jeg ikke helt sikker på hvor de skulle plantes.
I løbet af sommeren, blev jeg dog sikker på, at det ville være flot med en
grøn kant ved den sti der er lavet, fra stien uden for haven ind, forbi valnøddetræet.
Det var koldt og blæste lidt, det betødr ikke så meget når man har fat i
en skovl, og skal grave to render på 5 meter.
Så nu er der plantet og jeg er spændt på resultatet til foråret.



Rugbrød

Oktober 12 Posted on Sat, October 27, 2012 08:00

Der er blevet bagt rugbrød her i huset i mange år.
Tidligere dog næsten kun til jul og så var det Jørgen der stod for det,
siden jeg fik en surdej, er der blevet bagt rugbrød hver uge.
Jeg spiser meget rugbrød, og kan godt lidt selv at bestemme smagen,
konsistensen, hvilke korn der i og hvor mange korn der er i.
En anden stor fordel jeg synes der er ved selv at bage, er at man ved
hvad der er kommet i brødet.
Bagningen er sket med forskelligt resultat, siden jeg fik surdejen. Der gik
nogen tid med at finde den rette sammensætning af ingredienserne. At opdage
at smagen var bedre når der ikke var kommet maltøl i og at hvis jeg
kom lidt flere solsikkekerner i var det den rette kombination til vores smag.
En anden ting der også skulle justeres på var tiden i ovnen, fordi de forme
jeg fik fat i havde en anden størrelse end den form der blev brugt i den
originale opskrift, hvor størrelsen var på 4 liter.
Nu eksperimenteres der igen, fordi jeg har fået en ny smart form og nu skal
jeg lige finde den rette måde at lave det brød jeg godt kan lide, så det passer
til den nye form, der er større end dem jeg har brugt indtil nu.
Så hver weekend bliver der bagt.Der ligger brød i fryseren, hvis nogen skal
have brød med hjem og den ene hund sidder vagt i køkkenet fast overbevist om
at det brød der nu ligger der på bordet, er til hende.

Hvad laver du i weekenden?

smiley



Fredag

Oktober 12 Posted on Fri, October 26, 2012 06:37

Så faldt den første sne ?
Der ligger noget hvidt udenfor, det er godt nok tidligt,
også i forhold til vi lige har haft næsten sommerlige temperaturer.
Der er weekend lige om lidt, så håber jeg på det bliver vejr til at komme lidt
ud, det er jo ikke meget man kommer ud i hverdagen, når det bliver så
tidligt mørkt.
Det vil også være godt at få de sidste potter i jorden, mens man stadig kan.
Så holder de bedre vinteren over.



Dejlig farve

Oktober 12 Posted on Sun, October 21, 2012 09:28

Dejlig farve

Denne dejlige blomst står og lyser op, sammen med en gul “fætter”
jeg undrer mig dog over den er i blomst nu, det er vist ikke lige årstiden?

Købt i en Åben Have – til plantning i haven. Det med plantning, det ser ud
som det lader vente på sig.
Ting går ikke altid med den hurtighed man
– ønsker- tror – forventer – godt kunne tænke sig –
God søndag til dig.



Søndag i haven

Oktober 12 Posted on Thu, October 18, 2012 06:36

Jeg fik gravet rødderne op på mine geoginer i søndags, nu er jeg spændt på at
se om jeg kan få dem til at holde vinteren over. Desværre fik jeg kappet et par
rødder på den ene.


Sjovt nok, er de tre jeg har vidt forskellige både i farver og i røddernes facon
røddernes farve.
Den mørke røde, den røde og den lyse gule er rødder jeg lagde i foråret,
og som jeg har plukket en masse af, til buketter.

Desuden har jeg fået en i cerise i fødselsdagsgave. Der lige nu står i potte godt
nok lige nu i køkkenet, for jeg ikke nænner at have den stående udenfor nu hvor nattefrosten lurer lige om hjørnet. Den glæder jeg mig også til at se igen til foråret.



Søndag

Oktober 12 Posted on Tue, October 16, 2012 06:26

Søndag gik med at få de sidste blomster ind, og lede efter en forsvunden opskrift.
Lige står der blomster flere steder nede i kælderen, i et forsøg på en god overvintring.
Andre sarte har jeg kun sat ind i drivhuset.

Lewesia – porcelænsblomst – jeg kan ikke finde ud af om den skal ind eller kan være der. Nu står den så det ikke regner på den hele tiden og der kommer heller ikke til at ligge sne, med mindre taget
går i stykker – taget i drivhuset.



Lørdag

Oktober 12 Posted on Sat, October 13, 2012 10:09

Så fik vi den første natte frost, natten til torsdag. Heldigvis havde jeg taget
de fleste sarte planter indenfor. Nogen i kælderen og andre står lige lidt i
drivhuset.

De fire kaktusser der har stået udenfor i hele
sommeren, står nu inde i
stuen med de fineste blomster – knopper. Jeg havde ikke forventet at de
ville blomstre straks de kom inden for.

Det ser ud som om vi får en lidt våd weekend, så måske kommer de fleste
lørdags sysler til at være inden dørs. Det sidste i drivhuset skal fjernes, det

er altid rart til foråret at drivhuset var tømt. I mellemtiden kan man så
anvende drivhuset, til andre planter end lige tomater og agurker.



Tirsdag aften

Oktober 12 Posted on Wed, October 10, 2012 06:28

Der var godt nok gang i den i aftes da vi kom hjem. Planen var der skulle laves
fløde is, med forskellige ting i, helst inden vi skulle spise aftens mad.
Mens jeg vendte ryggen til i drivhuset, fik Ronja rullet sig i et eller andet,
udefinerbart – usynligt men bestemt ikke lugt frit!!

Så fra at have udsigt til en hyggelig aften med at lave is til fryseren, og se på noget håndarbejde. Var noget af aftenen pludseligt afsat til at indfange og vaske stinkende hund!!
I skrivende stund kan jeg ikke finde foto af Ronja, ej heller har jeg lugt på
internettet, så I kan derfor glæde jer over at det kun er nyheden I får og ikke
lugten.
Vi har nu en nyvasket hund!!

Isen tænker den kvikke læser –
Ja isen ligger i fryseren, efter en rask beslutning, valgte jeg at lave is først
derefter at vaske hund. Da jeg ikke havde en gasmaske, måtte hundene vente
ude i gangen mens jeg tryllede i køkkenet.smiley



Next »