Blog Image

Birgittes Blog

Køkken

Januar 11 Posted on Sun, January 30, 2011 15:53

Køkken

Ups der røg væggen

Hele køkkenet skulle tømmes, tapet fra væggene skulle dampes af, køkkenskabe skulle rives ned, gulvet skulle afhøvles, der skulle isoleres og der skulle sættes loft op. Der var en lille spisekrog og et lille køkken, og så var der et vindfang ud til bagtrappen. Den væg kom J&J til at rive ned.

Pludselig stod vi med et meget større rum, hvor vi kunne lave det køkken med kogeø og spiseplads som vi gerne ville have. Køkkenet blev tegnet ud fra det muliges kunst. Vi vidste hvad vi gerne ville have, og det fik vi, plus lidt mere.

Resultatet blev et rum som vi faktisk opholder os rigtigt meget i. Man kan sidde derude og snakke, Jesper kan lave lektier og holde Jørgen med selskab når han laver mad. Det er om muligt mere et samlingspunkt end tidligere.



Æbletræer

Haven Posted on Sun, January 30, 2011 10:14

Hækken rundt om haven var mindst 10 meter høj da vi overtog gården, jeg tror ikke den har været klippet i måske 20 år. Noget af det første vi gik i gang med var at få fældet hækken mod syd, så højden kom ned i almindelig hæk højde. Så var det spændende at se om der ville komme grønne blade på længere nede på stammerne, fordi hækken havde været i træ højde så længe.

Der er ikke gjort noget ved haven i næsten 20 år, der er en masse æbletræer, og de er alle sammen så høje at man ikke kan plukke nogen af æblerne. Æbletræerne bliver beskåret i dette forår. Så vil vi lige se tiden an, og se hvordan de kommer til at vokse. Inden vi kan begynde, at plante noget af det vi gerne vil have, skal vi fjerne/fælde det vi vil have væk. Der står en hæk af buksbom, den skal væk, det skal den store hestekastanje og skovfoged æbletræet også fordi begge træer dominere gårdspladsen totalt. Jeg kan godt lide kastanjen. Det er et flot træ.

Begge træer vil blive fældet indenfor kort tid. Vi har sat hegn op omkring halvdelen af haven, jeg drømmer om at vi får sat hegn rundt omkring hele haven, jeg vil gerne have hundene med når jeg er ude i haven. Det kan jeg ikke i dag, dels er det kun det halve der er indhegnet, dels vil hundene stikke af i det øjeblik de ser en hare eller flokken af rådyr.

Vi har ikke solgt jagten på jorden, så det betyder at rådyrene kan komme her i fred og ro. Vi har bortforpagtet markerne, så de første 6 år skal vi ikke tænke på det, fordi det er der en anden der sørger for. Senere kan vi så måske vælge selv at dyrke jorden eller lægge det brak igen.



Rådyr

Januar 11 Posted on Sun, January 30, 2011 09:36

Hundene havde travlt med at komme ud til morgen, måske havde de hørt et eller andet. Måske var der lige en kat de kunne jage. Da jeg lukkede dem ind, stod der et rådyr udenfor vognporten. Der var to, der var tre, der var fire, der lige så stille gik tur udenfor.

Jeg kan ikke tage et billede af det, der er for stor afstand, jeg tager derfor et billede fra tidligere, hvor de står inde i haven og spiser æbler sidste vinter. Nu kan de ikke komme ind til æbletræerne, ikke fordi de ikke må komme ind i haven. Fordi vi har indhegnet haven så hundene ikke bare kan løbe ud og stikke af hvis der lige skulle komme en hare eller andet vildt forbi.

Ofte ser vi denne flok rådyr der er 5 denne vinter, og de holder til lige her omkring.