Blog Image

Birgittes Blog

Find Jesper

Haven Posted on Sun, February 20, 2011 11:38

Jesper trængte lige til lidt fysisk arbejde i går, så der blev savet grene af kastanjetræet. I dag er de så gået igang med at klippe grene til flis og save resten af træet ned. Det vil pynte på haven til sommer når træet ikke står og skygger.

Her er to billeder fra lørdag, vi kan sige “find Holger” jeg ved Jesper sidder i træet med en sav, det er dog ikke så nemt at se.

Jeg vil ud og nyde det gode vejr, det er vigtigt at komme ud når man har fri når det ikke bliver til noget i hverdagen. Ellers vil jeg gerne nå videre med mit store strikke projekt. Det skal man koncentrere sig til, ikke noget med films imens.

Dagens menu: Uvis endnu



Protected: Køkken

April 11, April 12, August 11, August 12, Blomster, December 11, December 12, Dyrene, Februar 11, Februar 12, Gården, Haven, Hverdagen, Ideer, Januar 11, Januar 12, Juli 11, Juli 12, Juni 11, Juni 12, Kreativt, Maj 11, Maj 12, Marts 11, Marts 12, November 11, November 12, Oktober 11, Oktober 12, September 11, September 12, Ting og sager, Uncategorised, Velkommen Posted on Sun, January 30, 2011 15:53

This content is password protected. To view it please enter your password below:



Æbletræer

Haven Posted on Sun, January 30, 2011 10:14

Hækken rundt om haven var mindst 10 meter høj da vi overtog gården, jeg tror ikke den har været klippet i måske 20 år. Noget af det første vi gik i gang med var at få fældet hækken mod syd, så højden kom ned i almindelig hæk højde. Så var det spændende at se om der ville komme grønne blade på længere nede på stammerne, fordi hækken havde været i træ højde så længe.

Der er ikke gjort noget ved haven i næsten 20 år, der er en masse æbletræer, og de er alle sammen så høje at man ikke kan plukke nogen af æblerne. Æbletræerne bliver beskåret i dette forår. Så vil vi lige se tiden an, og se hvordan de kommer til at vokse. Inden vi kan begynde, at plante noget af det vi gerne vil have, skal vi fjerne/fælde det vi vil have væk. Der står en hæk af buksbom, den skal væk, det skal den store hestekastanje og skovfoged æbletræet også fordi begge træer dominere gårdspladsen totalt. Jeg kan godt lide kastanjen. Det er et flot træ.

Begge træer vil blive fældet indenfor kort tid. Vi har sat hegn op omkring halvdelen af haven, jeg drømmer om at vi får sat hegn rundt omkring hele haven, jeg vil gerne have hundene med når jeg er ude i haven. Det kan jeg ikke i dag, dels er det kun det halve der er indhegnet, dels vil hundene stikke af i det øjeblik de ser en hare eller flokken af rådyr.

Vi har ikke solgt jagten på jorden, så det betyder at rådyrene kan komme her i fred og ro. Vi har bortforpagtet markerne, så de første 6 år skal vi ikke tænke på det, fordi det er der en anden der sørger for. Senere kan vi så måske vælge selv at dyrke jorden eller lægge det brak igen.



Haven

Haven Posted on Sat, January 08, 2011 12:04

Haven – herude er haven totalt tilgroet, der er ikke sket noget i mange år, og vi kan starte på en frisk.

Skov – Der hvor haven ender, ligger der en lille “skov”

Køkkenhave – Der var engang en køkkenhave, det er der ikke lige nu, det kommer

Æbletræer – Der er masser af æbletræer, nogen kommer vi nok til at fælde.

Roser – Her er ingen roser

Blomster Her er lidt blomster

Hæk – Hækken startede vi med at skære ned til almindelig hækhøjde, det virkede som en “tjørnehæk” der var vokset op så huset ikke kunne ses fra landevejen.

Her kan man se højden på hækken.



« Previous